Planteord i krydsord: Sådan bruger du ordbøgerne til stavemåder og varianter

Når ledetråden er »plante«, kan det samme plantenavn optræde i flere stavemåder, og ruden afgør ofte, hvilken form der passer. Et opslag i Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen kan hjælpe dig med at finde den officielle form, den tilladte variant og den rigtige bøjning. Denne artikel viser, hvordan du kombinerer ordbogsopslag med krydsordets egne oplysninger om antal bogstaver og kendte felter.

Officielle former afgør længden

Hos idenyt kan du se, at planten kendes under både »rhododendron« og »rododendron«. Den lange form tæller 12 bogstaver, den korte 11. Har din rude 12 felter, er den lange form den oplagte; har den 11, peger den korte. Det er netop den slags forskel, et ordbogsopslag kan bekræfte. Også plantenavne med trema kan drille. Et planteord som »aloë« nævnes i en krydsordsartikel, og her skal du kende den officielle form med trema, selv hvis ruden mangler prikkerne. Nogle plantenavne har også en dansk og en latinsk form; hos idenyt står der »Latinsk navn: Rhododendron«, men i krydsordet er det oftest det danske navn, du skal bruge.

Metode: antal bogstaver og tværbogstaver

En trinvis metode fra en guide til ø-ledetråde kan overføres direkte til planteord. Først noterer du antallet af bogstaver i parentesen. Derefter udfylder du de tværbogstaver, du allerede har. Brug endelser og mønstre som -bær, -urt, -træ og -busk, og tænk på, om krydsordet har et botanisk tema. Til sidst laver du en udelukkelsesliste over planteord med præcis det antal bogstaver og kasserer dem, der konflikter med dine tværbogstaver. Hav diakritiske tegn i baghovedet. Æ, ø, å og trema kan være udeladt i ruden, men skal med i den officielle stavemåde, når du skriver løsningen ind. Vent med at udfylde ruden, til et sikkert krydsende bogstav har afgjort valget. Et konkret eksempel fra ø-guiden er »dansk ø (6) A__ER_«, hvor både Agersø og Amager passer, indtil det sidste tværbogstav afgør. På samme måde kan to planteord have samme bogstavmønster, og så må du vente på et sikkert kryds.

Varianter og bøjninger i ordbøgerne

Når du slår et planteord op, kan du bruge Den Danske Ordbog til at finde ordets bøjning i ental og flertal. Retskrivningsordbogen bruger du derefter til at bekræfte, at formen er den autoriserede stavemåde. Nogle gange findes der en tilladt variant, andre gange en ældre sideform; i en stram krydsordsrude er det antallet af bogstaver, der afgør, hvilken du vælger. For rhododendron og rododendron viser kilderne, at begge former optræder i dansk. Forskellen på 12 og 11 bogstaver gør, at du ikke kan bytte dem frit, hvis ruden er låst. Det kan også være nyttigt at slå op, om en form er markeret som sideform eller variant, fordi krydsordet nogle gange bygger på ældre sprogbrug.

Søgning efter antal bogstaver og kendte felter

Når du har et delvist udfyldt planteord, kan du kombinere ordbogsopslaget med en søgning på antal bogstaver og de bogstaver, du kender. På samme måde som du afgrænser planteord efter længde, kan du i andre krydsordsværktøjer afgrænse efter mytologi og ledetråd. Hvis du en dag skal finde en gudinde frem for en plante, findes der et tilsvarende opslagsværktøj hos Gudinde Krydsord, hvor du kan søge gudindenavne efter antal bogstaver og kendte felter. Her gælder samme princip: Vent på et sikkert tværbogstav, og kontrollér forslaget mod de krydsende ord. Arbejdsgangen er den samme, uanset om ordet er en plante eller et gudindenavn: Skriv de kendte bogstaver ind, sæt krydser for tomme felter, og få en liste over mulige ord. Kontrollér derefter hvert forslag mod ordbogen.

Konklusion: tjek før du skriver

Før du skriver planteordet i ruden, så brug de officielle ordbøger til at kontrollere stavemåde, antal bogstaver og bøjning. Kombinér med krydsordets tværbogstaver og en udelukkelsesliste, så undgår du at viske ud senere. Når varianten er kendt, som rhododendron og rododendron, er ordbogsopslaget det hurtigste sikkerhedsnet.